“HELL TO THE MOTHERF##KING YEAH!”, var den meget passende respons, da rusheren Redspeed93 opdagede den lille teaser til GRID 2. Codemasters har tidligere hentydet kraftigt til, at der var en efterfølger på vej. Men nu er teaser-traileren altså en realitet, og vi kan forvente mere information på onsdag. Det første GRID er fra 2008, og har ikke haft en eneste efterfølger før nu. Hvilket er lidt underligt, da spillet blev meget populært. Bedre end noget andet spil i nyere tid ramte GRID nemlig den våde plet midt imellem arkade og simulation. Det var en voldsom, hektisk, flot og fremragende benzin-oplevelse. Vi håber på, at Codemasters endnu engang kan levere den rene køreglæde til os med GRID 2.