Stakkels Cold-Ice.com. Atter engang har de besværet Cliffe fra Counter-Strike teamet med et ligegyldigt interview, men heldigvis er manden ikke uden humor.
Det må være hårdt at være en del af et populært mod-team som Counter-Strike. Udover at du skal bruge alt din fritid på rent faktisk at udvikle mod’et, skal du også bruge en masse unødvendig tid på at svare på dårlige spørgsmål fra ligegyldige sites.
Netop sådan en situation er Cliffe netop blevet besværet med, da Cold-Ice.com endnu engang (i deres uendelige visdom) tænkte, at de ville “interviewe” den ene halvdel af core teamet bag Counter-Strike.
Interviewet indeholder så interessante spørgsmål som:
How do you think about IMHO if you made it that you were slower according to how many items you carried(ie just carrying a deagle would let you run faster then an awp and a grenade even if you had your knife out)
Til det havde Cliffe heller ikke andet at sige end: “What?”. Keder du dig enormt eller vil du gerne se et strålende eksempel på hvordan man ikke skal lave et interview, så kig forbi Cold-Ice.com.


























Heller ikke at glemme Webster! Cold-Ice var jo en af de første mods til HL. At CS så har knust dem fuldstændig og at siden som oprindeligt skulle promovere Cold-Ice nu er blevet en CS side er for griner:) Heller ikke at glemme at Cliffe og Goose sagde til folk at de ikke vil have at folk beder dem om interviews før 6.5 er ude.
Det er ufatteligt hvor lidt situationsfornemmelse og begreb om kvalitet nogen mennesker kan have. Oh well, the power of the Internet