Her på Daily Rush kan du læse vores anmeldelse Civilization VI i næste uge. Embargoen for offentliggørelse af anmeldelser faldt dog i går. Kaster du et blik over de anmeldelser som indtil videre er blevet offentliggjort, har 2K Games og Firaxis for alvor leveret et godt spil.

Civilization VI har pt. en metascore på 92 på Metacritic, og blandt de store medier, er GameSpot ude med en karakter på 9/10. VG24/7 går endda så langt som at kalde Civilization VI for en seriøs kandidat til Årets Spil.

Faktisk er det noget mere underholdende at læse brugeranmeldelserne på Metacritic. De er (vanen tro) i øst og vest og helt som vinden blæser…

Mac-versionen er ude kun tre dage efter PC-versionen

Gamer du på din Mac, kan du allerede i dag springe med på Civilization VI. Normalt plejer der at gå noget længere tid, men Mac-konverterings-specilisterne Aspyr Media har været hurtige. Køber du f.eks. via Steam får du både Windows og Mac-udgaven til én og samme pris.

Har du allerede kastet dig over Civilization VI og hvad synes du?

9 KOMMENTARER

  1. Glæder mig til at spille det! Om et halvt år når det er faldet lidt i pris. Og måske også en Linux version er landet der. Man har da lov at håbe.

  2. Yah har spillet det en del. Og syntes det er rigtig godt. Der er en del ny tiltag som fungere godt. Så tror det ligger på en 8/10 for mig Måske endag lidt højere. Men var også rigtig glad for Civ5 og generelt er det mere af det samme som jeg ser som en god ting.

  3. Min yndlings var 4’eren, synes 5’eren var et kæmpe flop med alt deres fremtids gøgl og aliens og jeg skal komme efter det, det her er mere back to basics men stadig med en masse nye spændende tilltag, virkelig et super godt produkt, jeg kan ikke få nok og tiden forsvinder bare for mig.

  4. CIV: V er nok for mig pt.

    Venter også nogle mdr. med at købe det. Det skal lidt ned i pris og så må der gerne udkomme nogle DLCér. Men så skal jeg også have det.

  5. #4 Du blander det sammen med Beyond Earth, som er en “selvstændig” serie under Civilization… jeg var heller ikke vild med den.