Wing Commanders fader vender endnu engang tilbage til det store, kolde og yderst farlige rum. Star Citizen hedder hans nye spil, der bliver den åndelige efterfølger til Wing Commander sagaen og Freelancer. Han beskriver det selv som et miks af netop Wing Commander, Freelancer og Privateer – absolut ikke nogen dum blanding! De sidste par dage er det væltet ud med imponerende videoer fra spillet. Chris Roberts fortæller, at han sigter imod High End Gamer-computere og next gen konsoller. Derfor er den visuelle side af Star Citizen særdeles imponerende. Spillet kommer dog heller ikke ud før om to år. Du kan dog få tidlig adgang til spillet, hvis du kaster dig over en af de utallige Kickstarterlignende støttemuligheder på Star Citizens hjemmeside. Under nyheden kan du finde både den korte og lange udgave af annonceringstraileren samt den timelange præsentation fra dette års GDC. Det ser ud til, at Chris Roberts vender tilbage med større ambitioner end nogensinde før. Og selvom det er alt, alt for tidligt, kan vi absolut ikke lade være med at glæde os til endnu et fantastisk rumspil.

BilledeBillede

10 KOMMENTARER

  1. Det ser meget nice ud … så dog hellere de implementerede et slags 4x gameplay eller lignende. Men det ser fandme godt ud

  2. Ærligt talt virker det lidt som om de prøver at vil lave alt for meget i dette spil. Frygter lidt at 80% af det bliver halvringe som det er set så ofte før når man har haft alt for høje mmo-ambitioner.

  3. Hvor 42 selvfølgelig er svaret på alt liv og også koden til den gyldne ticket til alpha og beta der var oppe for et par uger siden.

  4. Kan godt lide navnet på skibet “USS Paul Steed” – Til dem som ikke ved hvad pokker det betyder. Paul Steed arbejdede med på Wing Commander og også Quake 1 og 2. Desværre døde han for nogle måneder siden.

    Edit: Typo.