Paramedic911, der i beta 7 fik præmiere med Arabstreets, afslører i et nyt interview, at han har en Chinatown bane med køretøjer på vej.
Når man er en af de kun fem level designere, der bliver beæret af at få sin bane optaget i den officielle Counter-Strike beta 7 rotation, må det uden tvivl være et professionelt klap på skulderen, der giver en lyst til at arbejde videre.

Parkeringskælder på flere niveauer

Præcis sådan har Paramedic911 heldigvis også opfattet det faktum, at hans første “rigtige” Counter-Strike bane Arabstreets kom med i beta 7. I et interview på CS-Nation afslører han, at fritiden i øjeblikket bliver brugt på en demolition bane ved navn Chinatown centreret om en parkeringskælder på flere niveauer, og hvor køretøjer også vil spille en stor rolle.

Vi bringer selvfølgelig mere ligeså snart Mr. Paramedic911 er klar til at dele lidt screenshots med verden fra hans kommende bane.