CDV Software har offentliggjort nogle datoer for deres planlagte spiludgivelser i 2004. I næste måned får vi således fornøjelsen af endelig at kaste os over det futuriske FPS-spil, Breed. I andet kvartal følger deres RTS-spil, Codename Panzers. Blandt lyspunkterne i tredje kvartal finder vi Vultures (Xbox actionspil) og sidst på året skulle vi se den ventede udvidelse til Blitzkrieg. En egentlig toer kommer først i 2005.

























