Selvom CD Projekt RED har hænderne fulde med udviklingen af Cuberpunk 2077, så ved de allerede hvad der skal ske, efter spillet udgives den 17. september i år.

Den polske udgave af EuroGamer har snakket med direktøren for CD Projekt RED omkring fremtidsudsigterne, og han har bekræftet at næste spil fra studiet vil finde sted i The Witcher-universet.

Vi skal ikke regne med at se mere til Geralt, da CD Projekt RED ved adskillige lejligheder har fortalt, at historien om den hvidhårede monsterjæger er overstået. Det er dog fair at antage, at der vil være tale om et fuldbyrdigt RPG.

Fans af både serien og genren kan derfor allerede nu godt begynde at glæde sig, selvom det dog ikke er til at spå, hvornår vi kan forvente reel information om spillet.

12 KOMMENTARER

  1. The witcher uden Geralt…. Det bliver mærkeligt for mig, jeg synes han er det bærende element i den serie, det bliver godt nok svært at lave en anden karakter ligeså interessant, jeg synes det er noget pjat vi ikke kan få mere Geralt.

  2. Ikke helt enig, i forhold til hvordan hun blev bygget op i 3’eren så er hun simpelthen for OP, hun kan teleportere og har et skrig der kan lamme alt og alle og har nærmest endless power i sig da det beskriver det som om hun kun lige akkurat har kradset overfladen for hvad hun kan.

    Tænker det ville være oplagt med en frisk karakter.

  3. Jeg er ikke hooked på Ciri. Hendes historie er afsluttet med Geralt for mit vedkommende. I stedet så jeg gerne en ny karakter. F.eks. en grøn Witcher der skal ud på egen hånd for første gang.

  4. Afhængigt af hvor ambitiøse de er, så kunne de måske lave noget i stil med det første Dragon Age, hvor der var forskellige baggrundshistorier til de forskellige racer/karakterer. Det kunne nok gøres i samme stil, bare med forskellige witcher schools, og så ellers sende folk ud og queste på et stort, åbent map.

  5. #10 Ideen med en ung Witcher, hvor man selv vælger Witcher school, har jeg altid synes var en fed ny tilgang til et nyt Witcher spil der ikke har fokus på Geralt. Jeg synes det kunne være fedt, hvis det åbner op/lukker af for valg gennem spillet alt efter hvilken school, har betydning for hvordan folk reagerer på ens PC, giver specielle skills (kun for den school man har valgt) eller eventuel hver school har sin helt unikke playstyle lidt i stil med armorsets i The Witcher 3, blot mere dyb.

  6. De skal HELT klart lade Geralt være! Som andre skriver, er hans historie fint og smukt afrundet og det var det.

    Hvem den næste skal være, er så mere spændende. Der ER trods alt kun mennesker i spil, så vi slipper nok for et væld af racer at rode med. Det ville også gøre det til en slags (velskabt) klon af Skyrim. Ellers tak.

    Jeg kom lidt til at lege med tanken om at rykke frem i tiden, så simple skydevåben blev tilgængelige (basalt set bare sortkrudt og tidlige applikationer af det) men så virker det mere som Van Helsing eller noget.

    Hvis det skal være meget ærligt over for de forrige tre spil, så kunne man jo starte ud i et velkendt område fra Witcher III, men så tage til fx et andet kontinent eller noget?
    Hvad kunne I tænke jer?