Efter det kom frem at polske CD Projekt RED har indgivet en varemærkeregistrering på ordet “Cyberpunk” i Europa, var der godt gang i den på Reddit. Folk var bange for at The Witcher 3-udvikleren ville sætte sig på ordet i bred forstand og mange blev lettere bekymrende.

CD Projekt RED har nu reageret på den negative omtale og udsendt et Tweet med en FAQ i billedform, som forklarer ræsonnementet bag deres ønske om at beskytte “Cyberbunk”.

Kort fortalt vil den polske udvikler sikre sig at ingen pludselig kommer på banen med et “Cyberpunk 2088”, da de selv arbejder på Cyberpunk 2077. CD Projekt RED har allerede udtalt at de ikke vil tale mere om netop den og meget imødesete titel her i 2017. Vi kan dog håbe på at de ændrer mening her op til E3 i juni måned.