Cyberpunk 2077 E3 2018 traileren er formodentlig det de fleste vil huske bedst fra E3 messen i sidste uge. CD Projekt RED har nu afsløret specifikationerne på den PC, som blev brugt til at afvikle spillets demo.

Det er community manager Alicja Kozera, som via Discord ikke var så venlig at fortælle, at E3 build demoen af Cyberpunk 2077 gjorde brug af en Intel Core i7 8700K (3.7 Ghz.), et Nvidia GeForce GTX 1080 Ti, GSkill Ripjaws 5, 2x16GB 3000MHz CL15 RAM på et Asus ROG Strix Z370-I Gaming motherboard.

Demoen var låst til 30 FPS, men stort set samtlige, som fik fremvist den 50 minutter lange gameplay-demo, kom ud meget begejstrede. Lydsiden undslap i går via YouTube, men er siden blev taget ned igen – via en ret så hurtig copyright-anmodning af den polske udvikler.

Vi håber på mere Cyberpunk 2077 meget snart og især med tanke på GamesCom 2018 i august måned. Du bør dog holde øje med spillets Twitter konto, som der for alvor er kommet liv i nu her efter E3 præsentationen.

Vi har vedhæftet DigitalFoundrys gennemgang af Cyberpunk 2077 traileren for de mere teknisk interesserede og du kan også læse Richard Leadbetters seneste indlæg omkring netop PC’en som blev benyttet til demoen.

1 kommentar