Husker du da Westwood Studios var kongerne af strategispil med deres Command & Conquer serie? Deres triumftog stoppede brat med C&C Renegade, et FPS blandet med RTS. Konceptet var spændende, men udførelsen var ikke meget værd. Igennem længere tid har en flok fans gået arbejder på et mod til Unreal Tournament 3, der nu er blevet til et stand-alone projekt, Renegade-X. Vi har hæftet den nyeste video ved nyheden her, og du kan nu klikke dig over til deres side og hente en form for demo ned ved navn “Operation Black Dawn”. Videoen ser både flot og spændende ud, så eftermiddagsprojektet på redaktionen bliver uden tvivl at tjekke spillet ud! Spring over og hent demoen ned, og kom meget gerne med dit umiddelbare indtryk i kommentarerne!

6 KOMMENTARER