Det står ikke godt til med planeten jorden og dens indbyggere i XCOM: Enemy Unknown. De teknologisk avancerede rumvæsner har nemlig ikke de store problemer med at få has på jordens bedste styrker. Men her kommer du ind i billedet. Det bliver din opgave at sparke deres slimede røv ud af atmosfæren igen, og til formålet får du adgang til vores mest avancerede teknologi og de vildeste soldater. For at pumpe din patriotiske følelse op til bristepunktet, har Firaxis kreeret en ny bombastisk trailer til XCOM: Enemy Unkown, der udkommer til PC, Xbox 360 og Playstation 3 den 12. oktober. Traileren kan du finde under nyheden. Er du klar til nærkontakt af tredje grad?

























