Der er nu under et døgn til at D3 Expo lukker dørene op i Øksnehallen i København for andet år i træk. Electronic Arts kan i dag fortælle, at bandet Carpark North vil være på pletten og spille op i Rock Band lørdag kl. 14. Man vil også selv få mulighed for at prøve “spillet” og det alene bør være grund til at hoppe forbi D3 i år. Det er første gang Rock Band bliver demonstreret åbent i Danmark. Vi bringer helt et halvstort uddrag fra EA’s pressemeddelelse, som også er sovset ind i lidt FIFA 08, da Carpark North har fået deres “Human” med i spillet.
Det danske rockband Carpark North har netop har fået deres hit “Human” med i et af verdens største internationale computerspil – FIFA 08. Oplevelsen har givet mod på mere – nu tester bandet sig selv i et nyt banebrydende computerspil, hvor mikrofon, trommer, guitar og bas kobles til computeren, som tester, dømmer og vurderer bandets evner
På lørdag ved nordens største messe for computerspil D3 Copenhagen, er der mulighed for at se og høre eksperimentet, hvor Carpark North udfordres af computerspillet ”Rock Band” til at mestre lead- og basguitar, trommer og vokal – og opføre musik fra verdens største kunstnere.
”Vi er meget spændte på ’Rock Band’, som er det mest banebrydende spil vi har set i meget lang tid. Instrumenterne som sluttes til spillet er udformet som nøjagtige kopier af virkelighedens instrumenter – inklusive den klassiske Fender Stratocaster-guitar, og vi er meget spændte på, om Carpark North kan spille lige op med nogle af de største bands, som fx Nirvana, Metallica og Foo Fighters,” fortæller Daniel Aunvig fra Electronic Arts, der står bag både ”Rock Band” og “FIFA 08”.
Det er første gang at Rock Band testes i Danmark og Carpark North melder sig helt klar til dysten:
”Det er rigtigt fedt, at være en del af FIFA-spillet og vide, at vores nummer ’Human’ vil blive hørt flere hundrede millioner gange verden over. Jeg spiller også selv en del computerspil, så det er jo oplagt, at vi også kaster os ud i, at fyre den af som rockband i et computerspil,” siger Søren Balsner fra Carpark North.
Carpark North spiller ”Rock Band” på lørdag kl. 14.00 ved computerspilsmessen D3 Copenhagen i Øksnehallen. Her vil der desuden være mulighed for selv at prøve kræfter med spillet.


























Phon…
Vil i ikke prøve og optage når Carpark North går amok? Gad jeg sgu godt se “live”
har ikke noget video kamera. men skal da nok tage still billeder af det