Da John Carmack og id Software til QuakeCon i august kunne fortælle, at de ønskede at frigive koden til Doom 3, så var planen, at den skulle følge i kølvandet på RAGE. Men ifølge Shack News, så er Carmack nødt til at omskrive noget af koden, da der kan opstå problemer med et særligt patent. Sagen er den, at id Softwares advokater har gennemgået diverse patenter i forbindelse med frigivelsen, og her har John Carmack sammen med flere personer uafhængigt opfundet en teknik, som gav meget realistiske skygger i Doom 3. Men teknikken, kaldet “Carmack’s Reverse”, er patenteret til Creative Labs, som id Software licenserede den fra. Hele smøren er nu endt med, at John Carmack skal rette kildekoden til spillet, som fik alle til at savle tilbage i 2004.

8 KOMMENTARER

  1. Læste om det på slashdot her forleden, og det udstiller jo patentsystemets mangler i den grad.

    Det tager ikke højde for opfindelser som er skabt uafhængigt af forskellige parter.

    Fedt at han overhovedet gider at ofre tid på at omskrive koden.

  2. Synes det er skide fedt de vil bruge tid på at gør sådan noget.

    Der kunne mange udviklere virkelig lærer noget. Det er jo sådan folk virkelig for mulighed for at lave nogle fede spil og mods.

    Noget der kunne være fedt, var at lave et The Thing mod til Doom 3 ja eller et helt gratis spil på den engine. Tror det kunne passe ret godt!.

  3. #1
    Det udstiller da netop ikke manglerne men styrkerne ved patentsystemet?

    Patentsystemet beskytter da netop her Creatives produkt mod at blive frit tilgængeligt… Kan ikke se, hvordan det skulle være et problem?

    Carmack har jo ikke ret til koden – ergo må han selv lave den om (igen) eller udlade koden fra DOOM 3 kildekoden.

  4. #3, Produktet? Der er tale om en metode til at tegne skygger. Det er fuldstændig absurd at sådan noget skal underlægges patentlovgivning når der netop ikke er tale om et produkt.

    Hvis Creative er så superseje, så skulle de jo tage og lave et produkt som bruger teknologien, i stedet for at stikke pinde i hjulet på dem som godt kan finde ud af det.

    At tage patent på software er, efter min mening, kun skyts til at stoppe udviklingen og sørge for at små opstarter slet ikke kan være med fordi de ikke besidder “skytset” når der er patentkrig.

    Det er de store der trumfer de små – i dette tilfælde gør Carmack et forsøg på at gøre noget godt og gratis for mod communities over hele verden.

    Fuck software patenter.

  5. #4

    Software er også et produkt. Også selv om det fx. er en funktion/add-on eller hvad du vil kalde den shaderfunktion.

    Jeg kan høre, at du overhovedet ikke har forståelse for de personer, som udvikler noget, sådan som du skriver.

    Hvis din “vision” blev en realitet – så kan du måske have ret i, at udviklingen vil gå hurtigere… Eller vil den?

    For hvis folk ikke kan tjene penge på at udvikle noget – så må de jo finde et andet arbejde. Det er jo ikke hobby udviklere, vi snakker om… Folk som bare laver en app til iPhone i deres fritid for sjov.

    Det er folks arbejde, som de skal have løn for – og det tager jo lang tid at udvikle noget som helst og hvis du efter at have udviklet det bare kan se alle andre kopiere og videreudvikle det gratis og selv sælge det i deres produkter… Så kan jeg godt forstå, hvis folk så ikke gider det pis mere.

    Dvs. så forsvinder alle “de professionelle” udviklere og tilbage er kun dine hobby-udviklere, som ikke har noget imod at lave det for sjov eller gratis – fordi de er glade bare der er en som gider kigge på deres lort.

    Så konsekvenserne ved at fjerne patenter osv. er langt større end blot at tilfredsstille dit ego for at kunne få ting hurtigere eller gratis.

    Der er en hel økonomisk verden bagved, som driver folk til at arbejde.

    Du kan sgu bare se på open source… Der har du dit crap, der er udviklet af hobby-folk med en håndfuld professionelle, som hjælper til.

    Men hvor mange open source produkter er der reelt, som er noget værd – og som kan holde sig opdateret med deres “professionelle” modparter??? Fandme ikke mange kan jeg allerede røbe.

    Men alle er frit for selv at udvikle noget gratis – og det er sgu da fedt at Carmack gider – men husk: Han HAR jo tjent sine penge på netop sine engines… Der er jo en grund til at han først nu “lækker” sin kode og ikke allerede sammen med spillet på release datoen, ikke.

  6. #6, Du har tydeligvis heller ingen forståelse for open source og de ting der driver os. Så jeg tror bare vi bliver enige om at være uenige.

    EDIT: Og slutteligt kan jeg jo lige poste den her. Jeps, software patenter er rigtig godt, det kan jeg godt se.

  7. #3
    Det min anke går på er at det er kvælende for nyskabelsen generelt, og at det ender med hvem der vinder papirarbejdet efterfølgende.

    I denne sag har de to parter begge, og uafhængigt af hinanden, fundet en løsning som kun den ene part må gøre brug af grundet patentsystemet.

    Det er efter min mening resultatet af et mangelfuldt system.