Vi har allerede vist adskillige eksempler på den vilde action, som Capcom disker op med i det kommende Xbox One-eksklusive Dead Rising 3. Selvom der er skruet op for action, skal du dog ikke forvente at spillet er blevet lettere at få styr på. OXM fik i forbindelse med GamesCom en snak med Capcom Vancouver producer Mike Jones, som bl.a. kunne fortælle, at de har skruet op for sværhedsgraden. Derved vil der være lidt ekstra for de spillere, som for alvor vil have sig en zombie-udfordring af de store. Har du ikke allerede set GamesCom-traileren, bør du bestemt gøre det. Dead Rising 3 vil være klar til Xbox One den 22. november, når konsollen rammer de første 13 lanceringslande.

























