Browsere er en af de nye voksende spilplatforme. Flere og flere store udviklerne kaster sig over dem, og nu er Capcom også med på vognen. De har netop annonceret Onimusha Soul, der udelukkende vil blive spilbart via PC’ens browsere. I Onimusha Soul kommer vi til at kæmpe drabelige kampe for og imod diverse krigsherrer i det feudale Japan. Onimusha Souls bliver proppet med store kampe og spillet bliver baseret på en mytologi rig på dæmoner og typiske japanske monstre. Capcoms Onimusha-serie har eftethånden 11 år på bagen, og de har ikke udgivet et Onimusha-spil siden 2006. Det skal derfor blive spændende at se, hvad Capcom kan gøre med spilserien i browserform. Den forventede lancering er den 28 juni.