Activisions futuriske spring med Call of Duty-serien i Infinite Warfare, synes ikke helt at have fanget spillerne som de havde håbet på. Vi kunne mandag fortælle, at Infinite Warfare slet ikke har solgt i samme omfang som forgængeren Black Ops 3 og efterfølgende fortælle, at Activision havde jokket godt i spinaten i forbindelse med PC-versionen, som ikke spiller med både Windows Store og Steam-versionen.

Det kan meget vel være en stor medvirkende årsag til, at Infinite Warfare bestemt ikke imponerer, når vi ser på data fra Steam. Med et spillertal som har toppet på 15.280 i den forgangne weekend er det kun 24 % af hvad der blev målt på Black Ops 3 (63.681), da det udkom sidste år. Også tallene fra Twitch peger på væsentligt mindre interesse i år.

Activision, som ellers plejer at gøre meget opmærksom på Call of Duty-salgstal, har været ganske tavse indtil videre. Som vi også insinuerede tidligere på ugen, er det måske nu at Activision for alvor skal levere noget helt nyt, når det gælder Call of Duty i fremtiden.

6 KOMMENTARER

  1. Idioter! AT have hovedet meget langt oppe i røven, når man udgiver på 2 platforme der ikke kan spille sammen, så er der ikke mange at spille med.

    Men nu er spillet i sig selv også ret underligt. Imo.