Den igangværende Blackout beta nyder enormt stor interesse, og i sand betastil bruger Treyarch faktisk tiden til at teste forskellige tiltag. Nu hæver de spillerantallet fra 80 til 88.

Battle royal har nærmest været synonym med 100 spillere, som vi har set det i Fortnite og Playerunknown’s Battlegrounds. Call of Duty: Black Ops IIII Blackout mode bød dog “kun” på 80 spillere til at starte med. Men Treyarch har tidligere udtalt, at de har testet med 100 spillere. Og nu tager de altså et skridt nærmere med 88 af slagsen.

Det er dog ikke de eneste ændringer. De øger også hastigheden på pickups og laver en “Fast Collapse” special event, der øger hastigheden på blå cirkel til det dobbelte. Fast Collapse er bare én ud af tre planlagte specielle events i løbet af betaen.

Betaen kører lige nu eksklusivt på PlayStation 4 for alle, der har forudbestilt. Den 14. kommer PC’en og Xbox One også med. Alle PC-spillere kan desuden lege med fra den 15. september, så længe man har en battle.net konto. Betaen rinder ud den 17. september.

2 KOMMENTARER