De seneste måneder har spekulationerne været mange omkring Bungies Softwares kommende Halo 2. Sent fredag åbnede udviklerne dog munden og bekræftede, at vi kan forvente at se spillet på butikshylderne dette efterår. Bungie fortæller deslige, at spillet vil blive (selvfølgelig) fremvist på dette års E3 messe i Los Angeles. Man har samtidig frigivet det første multiplayer-screenshot, der nok skal kunne friste en generation af frådende Xbox-gamere.

























