Det kan godt være, at Jeepen på den testbanen i beta 7 er underholdende at køre rundt i, men reelt kan den ikke bruges til det store. Thrash har et par alternativer på vej.
Inkluderingen af køretøjer i beta 7 har endnu ikke haft den store effekt på den Counter-Strike spillende befolkning. For det første er der endnu ingen officielle baner, der har taget brug af muligheden endnu, og for det andet er den Jeep, der bliver demonstreret i testbanen ikke synderlig effektiv.
Køretøjer beregnet til at fragte mandskab
Thrash har sat sig for at gøre noget ved det sidste ved at lave et par brugbare køretøjer, der kan bruges til mere end bare at køre rundt i ring. Han har to køretøjer næsten klar, der er beregnet til at transportere mandskab med.
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig nogle både underholdende og i det mindste semi-realistiske situationer, hvor CT’erne transporteres lige ind i løvens hule og kan hoppe ud 6 mand samlet og gå amok.
Ingen bekræftede aftagere – endnu
Der er endnu ingen konkrete informationer ude om hvilke baner, der vil tage brug af Thrashs kreationer, men udfra screenshotsne at dømme, ser de bestemt ud til at være af høj kvalitet, og burde ikke have nogen planer med at finde aftagere.

























