Hvis du er til spindlere og unge mænd i stramt tøj, burde du have et skarpt øje på Insomniac Games’ kommende Playstation 4-eksklusive Spider-Man.

Spillet ser nemlig ud til at løfte arven fra det nærmest oldgamle Spider-Man 2 fra Treyarch og Activision fra det herrens år 2004. For 14 år siden ramte Treyarch nemlig plet med deres fysikbaserede web-swinging og webs, der rent faktisk satte sig fast på bygninger. Ingen af de utallige Spidey-spil har sidenhen formået at fange samme fabelagtige følelse af at suse igennem New York.

Men nu har vi altså et seriøst bud på et spil, der rent faktisk kan overgå det gamle spil. Insomniac Games har spenderet enormt meget tid og har haft stor fokus på netop dette element. For de ved nemlig, at mange fans kommer til at fokusere meget på svingeriet.

Og netop svingeriet har fået endnu mere kærlighed siden spillet blev afsløret i foråret. Bryan Intihar nævner specifikt, at de har implementeret tricks i luften via forskellige knap kombinationer. De har også implementeret et “charged jump” som en senere opgradering af Peter Parkers dragt. Ingen af disse tilføjelser var tiltænkt at være i spillet, inden utallige fans efterspurgte dem efter afsløringen af spillet.

Men se nu lige videoen, hvor der også er masser af detaljer om kampsystemet, historien, “time of day” funktionen, end game løjer, collectabels og meget meget mere.

Personligt ved jeg simpelthen ikke, om jeg er mere hyped på Spider-Man eller Red Dead Redemption 2. Men er vel et luksusproblem på højde med et par diamantsko, der klemmer.

11 KOMMENTARER

  1. #3 Hvis du nu alligevel har de to konsoller, kan du lige så godt snuppe den PS4 også. Spidey-mans, The Last of Us 2 og God of War er bare titler, som du bliver nødt til at spille Du kan få en PS4 for under 3K. Gogogo!

  2. #9 Det er nok ikke lige en mand, som jeg ville rette på. Men giv den gas

    #10 Nå ja, det er rigtigt. Han kan rekategorisere alle racer, som han vil. Faktisk rekategoriserede han vel en del racer som “udød”