Selvom flere af os havde bange anelser efter Nintendo i sidste måned meddelte, at Satoru Iwata ikke ville deltage i E3, kom meddelelsen om hans død i går alligevel som noget af et chok. Branchen har reageret med sorg og især Twitter har glødet med kondolencer og mindeord. Jeg mindes ikke personligt, at have oplevet noget lignende overfor en branchepersonlig som i den grad var elsket og respekteret af alle. Flere af vores læsere har også givet udtryk for deres sorg og Nintendo selv har i respekt for Iwata ikke opdateret deres Twitter-feed siden meddelelsen om Iwatas død. Du bør tage forbi NeoGAF, hvor der især er en tråd som har samlet de mange dybfølte og triste beskeder, som hylder en chef, som var noget udover det sædvanlige. Især ét citat, beskriver – på godt og ondt – hvem Iwata var. Du bør også tage forbi GamesIndustry.biz og læse deres nekrolog i dag.

“On my business card, I am a corporate president. In my mind, I am a game developer. But in my heart, I am a gamer.”

4 KOMMENTARER

  1. Citatet er længere endnu.

    “On my business card, I am a corporate president. In my mind, I am a game developer. But in my heart, I am a gamer.”

  2. Jeg har aldrig været fan af Nintendos figurer eller spil, og derfor overraskede det mig lidt, at jeg blev så berørt af nyheden omkring Iwatas død.

    Måske er det fordi, at mens EA, Ubisoft og alle de andre har forsøgt at fremstå som “ægte” gamere, så har det bare lydt lidt mere ægte fra Nintendo.

    Måske er det derfor, at det ser ud til at have ramt alle.

  3. Jeg er også mere ramt end jeg først troede. Går og får en klump i halsen og tårer i øjnene et par gange om dagen. En kæmpe personlighed.

  4. Har aldrig hørt om manden før, men har nu heller aldrig ejet en Nintendo-konsol. Lyder til at have været en fantastisk gut. Tror næppe der havde været samme reaktion hvis det var sket for f.eks. Bobby Kotick.