Hvis man skal lave en liste over de mest fremtrædende personer hos Nintendo i de seneste 10-15 år, vil Reggie Fils-Aimé være at finde på en af de øverste pladser. Som præsident for Nintendo of America siden 2006 har han været Nintendos ansigt udadtil i vores del af verden. Men det får snart en ende; i midten af april slutter Reggies tid som præsident, og vi skal nok regne med, at det også betyder et stop for nye memes fra hans side.

Nintendo har udsendt en video, hvor Reggie selv sætter nogle ord på hele situationen:

Nintendo of America skal naturligvis have en ny præsident, og valget er faldet på Doug Bowser, som har arbejdet under Reggie Fils-Aimé de seneste fire år. Ja, du læste rigtigt: Bowser får en præsidentpost hos Nintendo. Det er nogle store sko, der skal fyldes ud, men med sådan et navn kan det vel næsten ikke gå galt.

Hvis du har et særligt minde eller en favorit-meme med Reggie, du vil dele, er du meget velkommen til at smide en kommentar herunder.

6 KOMMENTARER

  1. SÅåå.. fremtiden kommer til at byde på nedenstående spil fra Nintendo:

    Super Bowser World.
    Dr. Bowser
    Bowser Kart,
    Super Bowser Party
    Zelda: Bowser’s firey breath
    King Koopa Country
    New Super Bowser brothers… :|