2K Games har nu ladet udgivelsesdatoen sive på deres Borderlands 2 spin-off. Den 31. oktober kan vi kaste os over et horde-lignende spil på vores iOS-devices til en pris på $4.99 på iPhone og $6.99 på iPad. Borderlands Legends er et bølgebaseret overlevelsesspil, hvor du styrer en af de fire originale vaulthunters fra Borderlands 1. Som enten Mordecai, Lillith, Brick eller Roland skal du kæmpe imød bølge efter bølge af fjender, samle penge sammen og købe nye våben. Hver karakter har et set evner, der bliver låst op, når du tjener mere XP. Vi har endnu ikke nogle officielle billeder fra spillet, så hvad Borderlands Legends helt præcis kommer til at byde på, ved vi faktisk ikke. Men det lyder som glimrende underholdning, når du sidder på kummen og hygger dig.

























