Bohemia Interactive holder juleudsalg. Et såkaldt julesommerudsalg. Hvad end de kalder det, så er der 25% at spare på alle deres spil. Og det er ikke blot samtlige Arma-spil og udgivelser. De står nemlig også bag en række UFO-spil. Så du kan få fingre i UFO, Afterlight, Aftershock og Aftermath samt det nye Carrier Command for billige penge lige nu. Og har du endnu ikke stiftet bekendtskab med deres hyperrealistiske ArmA-serie, bør du bestemt også kigge nærmere på den.