Efter en stærk start, synes Toshibas HD-DVD format nu yderligere presset af Blu-Ray. I løbet af de seneste måneder har tendensen ikke været til at tage fejl af. Nu vælger en af “de store” side for netop Blu-Ray. Blockbuster har, efter en prøveperiode med begge formater, besluttet at prioritere Blu-Ray distributionen af deres film. 70 % af Blockbusters kunder har søgt Blu-Ray formatet frem for HD-DVD og som en naturlig konsekvens af dette mønster, vil kun de færreste (250 ud af 1700 butikker i USA) have HD-DVD “på lager” i fremtiden. Det er især de eksklusive Blu-Ray titler, som har gjort en forskel. Film som Spider-Man & Pirates of the Caribbean er ikke at finde på HD-DVD. Der er allerede fin debat i gang i vores fora her på Daily Rush.