Da Blizzard ved BlizzCon 2014 i november måned præsenterede Overwatch, blev mange overraskede over at Blizzard nu også ville kaste sig over shooter-genren. Spillet er stadig under udvikling, men meget tyder på, at Blizzard kan være nødsaget til at finde på et nyt (og bedre) navn. Det viser sig nemlig, at det amerikanske patentkontor nu har afvist Blizzard ansøgning om at få varemærkeregistreret Overwatch. Årsagen er ganske ligetil. Inonvis Labs har nemlig søgt om registrering af Overwatch-navnet tilbage i september måned 2013, lige godt et halvt år før Blizzard selv fik den ide. Innovis skal dog inden den 15. februar kunne demonstrere, at deres patentansøgning udmønter sig i et håndgribeligt produkt. Blizzard har endnu ikke bidraget med en kommentar og gør det formodentlig heller ikke før sagen er juridisk afklaret.

8 KOMMENTARER