Blizzard tager nu lidt utraditionelle metoder i brug for at promovere deres Warcraft III. I forbindelse med biografpremieren for James Bond: Die Another Day, vil man bringe en ny flot trailer, som man har arbejdet på. Man gentager tillige kunststykket ved åbningen af Lord of the Rings: The Two Towers og Star Trek: Nemesis. Køber man en stor Cola og en særlig chokolade i udvalgte biografer, kan man også få sig en “sampler game-cd”, som indeholder en spilbar demo og tre nye multiplayer-baner – som kan benyttes i den fulde version af Warcraft III.