Blizzard har frigivet endnu en gameplay video fra deres kommende free-to-play kortspil Hearthstone: Heroes of Warcraft. Hvor vi i den første video mødte klasserne Mage og Shaman, er det en Warrior og en Paladin, der tørner sammen i den seneste. Mere specifikt Garrosh Hellscream og Uther Lightbringer, som mange nok kender fra Warcraft-universet. Hearthstone blev annonceret under PAX East tilbage i marts. For første gang for Blizzards vedkommende udkommer spillet på iPad udover de vanlige Windows- og Mac-versioner. Udgivelsesdatoen ligger endnu ikke fast, men du kan allerede nu tilmelde dig betatesten via din Battle.net-konto. Vær dog opmærksom på, at betaen dels ikke er startet endnu, og dels i første omgang er begrænset til nordamerika. Klik dig igennem til nyheden, for at se Garrosh og Uther bekrige hinanden.

14 KOMMENTARER

  1. #1 det bliver gratis at spille, med mulighed for at købe pakker med kort.
    Jeg tror det bliver meget sjovt at have som et hygge spil, nogen der ved om de har tænkt sig at lave andet end 1vs1?

  2. #8 Shadow Era var godt, men det er længe siden jeg har spillet. Var heller ikke særlig god :p

    Ser hyggeligt ud, men har ikke tid til at blive god nok til det er sjovt.

  3. #12 Free-to-play, i den forstand at selve spillet ikke koster dig noget. Du kan så vælge at købe flere kort, hvilket man nok i praksis altid vil gøre, hvis man vil spille det seriøst. Man kan dog også vinde kort packs ved at spille mod andre online.