At annoncere en mobiludgave af en elsket spilserie i et rum proppet til randen med hungrende PC-spillere var en dum ide.

Der er absolut intet galt i Activision Blizzards sats på det mobile marked med det næste udspil i Diablo-serien. Men at annoncere Diablo Immortal til BlizzCon 2018, hvor de mest hardcore Blizzard-fans møder forventningsfulde op i hobetal, er nok den dummeste marketings-ide, jeg er stødt på i det sidste lange stykke tid.

Til selve konferencen blev stemningen hurtigt ganske pinlig, da en deltager fra publikum ekstremt tørt spørger, hvorvidt annonceringen af mobilspillet er en aprilsnar uden for sæsonen?

Det bliver faktisk endnu værre, da en anden deltager spørger ind til, hvorvidt der kommer en PC-udgave. Da Blizzard fortæller, at det er en ren mobil-udgave, bliver der buhet fra salen af. Ikke det mest ønskværdige resultat ved en spilannoncering til Blizzards helt egen fest med salen fyldt af deres egne fans. At de tre Blizz-folk på scenen så siger til salen “Do you not have phones?” viser bare, hvor galt det kan gå, når man ikke tænker sig lidt om.

Internettet vil altid være internettet, så balladen har fortsat siden annonceringen. Annoncerings-traileren har lige nu 2,3 millioner views. 13.000 likes. 383.000 dislikes.

Den første gameplay-trailer farer ikke bedre. I skrivende stund har den 1,2 millioner views. 8.700 likes. 166.000 dislikes.

Efter gameplay-videoen har ramt internettet, er Blizzard desuden blevet beskyldt for, at spillet blot er et såkaldt “re-skin” af spillet Crusaders of Light. Både Diablo Immortal og Crusaders of Light er helt eller delvist udviklet af firmaet NetEase.

Som du også kan læse i vores evigt voksende BlizzCon 2018-tråd, så har Blizzard været i vælten for at forsvare deres position, blandt andet via IGN.

“I don’t think mobile should be a dirty word,” Cheng said, explaining that the developers at Blizzard play and enjoy games on all platforms. “When it came to looking at making a new Diablo game, and this opportunity to partner with NetEase to make this – the technology is there, where our mobile phones are more powerful than ever, and they’re capable of top tier gaming experiences.”

Cheng responded to claims that Diablo: Immortal may be a reskin by saying the following: “We’ve been working with NetEase Games from the beginning as a partnership to create everything in Diablo: Immortal. We have artists on our side, they have artists on their side, and we work together as a team, as a partnership to create everything about Diablo: Immortal. The environments, the characters, the skills, the story.” Blizzards Wyatt Cheng til IGN.

Balladen omkring Diablo Immortal kunne sikkert have været udgået ved at lave annonceringen et andet sted. Som det ser ud nu, kører internettets hademaskine dog for fuld tryk imod det næste udspil i den populære franchise.

Skal du have fingrende i Immortal, når det engang udkommer?

17 KOMMENTARER

  1. Skal ikke spille det. Ikke så meget fordi det er en skandale eller noget, men mere fordi at alle mobilspil af den ene eller anden slags jeg har spillet, har jeg hurtigt lagt fra mig igen. Jeg har min pc, og når jeg er på farten vil jeg hellere streame film/serier eller høre lydbøger.
    Helt enig i at katastrofen er at annoncere det på Blizzcon.

  2. Blizzard skal ikke udvikle mobilspil. Det er intet mindre end en katastrofe.

    I gamle dage kunne de finde på at aflyse spil hvis det ikke levede op til deres kvalitetsstempel (SC ghost). Jeg håber virkelig at det er en lærestreg som de kan mærke.

  3. Sindssygt at de troede at det var det folket hungrede efter. Det er mærkeligt at når de har en så gigantisk fanbase at de ikke bare laver en ny titel i serien, det kommer jo til at sælge millioner uanset hvor skrald det er…

  4. “the technology is there, where our mobile phones are more powerful than ever, and they’re capable of top tier gaming experiences.”

    Jeg har endnu ikke stødt på et mobil spil, der direkte har leveret en “top tier gaming experience”.

    Fordi helt ærligt; Det er, og vil nok altid være, akavet at sidde med en mobiltelefon i hånden i lang tid af gangen. Så at skulle spille disse ‘top tier’ spil, tror jeg ikke kan lade sig gøre på mobilen. Mobil platformen er også inficeret af grådige in-game stores, hvor man kan pumpe tusindevis af penge direkte i et stort sort hul.

  5. #5: Det er totalt copy paste af et mobil spil som NetEase allerede har udviklet, Crusaders of Light.

    Og så får vi de samme classes som i Diablo 3 ? Når de nu siger at det foregår i mellem Diablo 2 og Diablo 3, så kunne de have gjort sig det ulejlighed at tilføje nogle af de gamle Diablo 2 classes. Det ligner virkeligt et “low effort” spil.

  6. “I don’t think mobile should be a dirty word,” Cheng said, explaining that the developers at Blizzard play and enjoy games on all platforms.

    Ja, det må I jo så bevise, det ikke er ved at undlade at fylde spillet til randen med micro transactions.
    Det er jeg sikker på, at Activison slet ikke har noget problem med.

  7. Tjoe tjae… Jeg har ikke spillet et blizzard spil siden betaen af WC3 – Så jeg har ingen følelser i klemme her. Men ude i den store verden er der en IT revolution i gang, mange steder i Afrika kan man være på randen af sult – men stadig have en smartphone og adgang til hurtigt internet og foretage alle økonomiske transaktioner over mobilepay. Der er et gigantisk potentielt marked af gamere der gerne vil have rigtige spil til den platform de nu engang vokser op med.