Peter Molyneuxs første spil væk fra Bullfrog vil blive gjort fuldt tilgængeligt under open-source for entusiaster.

Med Black & White tager Peter Molyneux gude-simulatorgenren (som han selv opfandt med Amigaspillet Populous) ind i en helt ny dimension, hvor onlinedelen er et centralt element. Det i sig selv er noget af en opgave, og fans af Molyneuxs spil (der udover Populous inkluderer Dungeon Keeper og Syndicate) er utvivlsomt spændt på at se hvorvidt Black & White kan klare det.


Som om Black & White ikke så nyskabende og spændende ud nok i sig selv, gik Molyneux i går ud med en mindst lige så banebrydende idé, som spillet selv. Lionhead Studios vil nemlig frigive hele Black & White som et open-source projekt, der vil være gratis og fuldt tilgængeligt for entusiaster. Ønsker man at benytte spillet som underlæggende teknologi til et kommercielt produkt, skal der dog betalse royalties.


Molyneux og Lionhead håber selvfølgelig på, at frigivelsen af hele sourcen vil betyde bedre, større og flottere mods, når de forskellige udviklere har direkte adgang til alle de centrale elementer i spillet. Han siger det tilmed direkte selv:

Just allowing the online community to continue building the franchise of Black & White up.

Brudstykket er taget fra et interview med Peter Molyneux, som The Citadel i går.


BilledeBillede