Marvel og Ryan Cooglers Black Panther har nu slået Avengers som den mest indbringende superhelte-film på det amerikanske marked.

Det er The Hollywood Reporter, som har fanget de seneste salgstal. At filmen skulle kunne drive så mange amerikanere i biffen, er en overraskelse for de fleste, men det synes at bekræfte, at Marvels større mod til at lade deres film tage større chancer, har været en god beslutning.

Deadpool og Guardians of the Galaxy var startskuddet til Marvel-film med yngre og måske også anderledes instruktører ved roret. Efterårets Thor: Ragnarok var endnu et eksempel på en Marvel-film, som forlod de vante skabeloner.

Black Panther rundede $630.9 mio. her i weekenden og filmen er nu nummer 5 på listen over alle tiders mest indbringende film i Nordamerika. På verdensplan har Black Panther hentet over $1.2 mia. ind til Marvel.

Tallene er baseret på salg indenfor første måned af filmenes premieredato. Et hurtigt kig på Wiki-listen over de mest indbringende film inkluderer samtlige film med “life-time sales” uden hensyn til premieredatoer. Black Panther har ved samme lejlighed overhalet Star Wars: The Last Jedi på indtjeningslisten.

7 KOMMENTARER

  1. #1 var ret skuffet over Thor : Ragnarok,
    måske fordi jeg læste de der fuldstændige over-hypede anmeldelser.

    Synes tilgengæld Black Panther har været en af de bedste jeg har set siden
    Ironman 1 og Avengers, især fordi skurken var rigtig fed i BP.

  2. Jeg har endnu ikke set den, da jeg virkelig er træt af superhelte film/serier. Men jeg tænker lidt det er politisk korrekthed der spiller ind igen ved billetsalget.

    På samme måde var Wonder Woman jo også en helt fantastisk film, fordi den omhandlede en kvindelig helt og var instrueret af en kvinde.