Activision blev skubbet ned på en tredjeplads i julesalget, hvor de ellers har haft for vane at sætte sig trygt og godt på salgstronen med deres umådeligt populære Call of Duty-serie. De fleste regnede vist også med, at Call of Duty: Black Ops 2 ville sælge bedre end alle andre titler hen over julen 2012. Men de seneste salgstal fra Storbritannien viser faktisk, at CoD:BLOPS 2 (som er en fortræffelig forkortelse) faktisk blev ovegået af FIFA 13 og Far Cry 3, hvor sidstnævnte hapsede førstepladsen. Det er fuldt fortjent, synes vi, da vi har Far Cry 3 som det bedste spil i 2012 (har du husket at læse vores gigantiske Årets Spil 2012-artikel?). Danske Hitman: Absolution kunne kravle helt på en fjerdeplads, hvilket er overraskende flot klaret. Du kan se hele listen under nyheden, hvor du også kan se vores bedste spil fra 2011, Skyrim, holde en bragende flot 12. plads, selvom spillet har været ude i langt over et år. Listen er ikke ligefrem befolket af Wii U-titler, hvilket kan give et hint om, at der nok ikke er hamrende godt salg i konsollen.

1. Far Cry 3
2. FIFA 13
3. Call of Duty: Black Ops 2
4. Hitman: Absolution
5. Need for Speed: Most Wanted
6. Just Dance 4
7. Halo 4
8. Assassin’s Creed 3
9. LEGO: Lord of the Rings
10. Forza Horizon
11. WWE ’13
12. The Elder Scrolls V: Skyrim
13. Football Manager 2013
14. Dishonored
15. Medal of Honor: Warfighter
16. Sonic & All-Stars Racing Transformed
17. Skylanders Giants
18. LEGO Batman 2: DC Superheroes
19. Disney’s Epic Mickey 2: The Power of Two
20. Forza Motorsport 4

6 KOMMENTARER

  1. Købte Far Cry 3 og det er en af de bedste single player jeg længe har prøvet.
    Deres multiplayer pvp er dog noget hø imo, og har endnu ikke fået prøvet Coop desværre.

  2. wii u bashing er ved at være lidt trættende.

    Antallet af solgte spil siger ikke meget om antallet af solgte konsoller. Hvis ikke jeg husker forkert har nintendo pengene hjemme hvis de blot sælger ét spil. Og da 90% hvis ikke mere af potentielle wii u købere vil have mario med, skal det nok ske.

    Intro prisen er for høj til at gøre den en mega sællert allerede, men lur mig om ikke den kommer til at være endnu en pengemaskine for nintendo i sidste ende.

    So far er jeg meget tilfreds med min wii u, og ærlig talt syntes jeg det ville klæde bananen med lidt forståelse for at det potentielle marked for nintendos konsol er et andet end det for de kommende xbox og ps maskiner.

  3. #2 Bashing vil jeg ikke kalde det. Set i lyset af, at Wii’en var den bedst sælgende konsol i denne generation, så er det da sjovt at bidde mærke i, at Wii U’en ikke tager folk med storm.

  4. Anmeldelserne af Wii U launchtitlerne peger på at det ikke har været så stærkt et line-up. Der mangler en killer launch-titel.

    Men jo, den skal da lige have en chance inden den står på bashing

  5. Der er næsten aldrig et stærkt line-up, når en konsol udkommer.
    Jeg dømmer selv først WiiU konkret, når vi ser et rigtigt Mario-spil og det næste Zelda.

    NSMB-serien er ren Waa-Waa-autopilot efterhånden og det mindst interessante, Mario har været, siden Phillips CDI-maskinen.

    I Super Mario Land 3D kommer der en helt ny speciel verden, når du gennemfører spillet på den rigtige facon. I NSMB 2 dukker der mønter op på start-skærmen…