Free-to-play rangerer imellem at være en lille demo til nærmest at være et fuldfed gratis spil. Bølgen af free-to-play-titler vokser sig større og større, og nu er Bioware med på vognen med deres Ultima Forever. Men hvad får du foræret i dette free-to-play eventyr? Det forklarer executive producer Jeff Skalski til IGN. Spillet er helt åbent for alle, også de spillere, der ikke betaler en øre. Men investerer du små beløb, kan du få udstyr, der ændrer dit udseende, nye våben, mere plads i rygsækken og tidligere adgang til nogle unikke evner. Bioware sætter altså en del ting til salg i Ultima Forever, men spillet kan sagtens spilles gratis. Det lyder jo slet ikke så dumt. Det kunne dog være interessant med en mulighed for at smide en pose penge, for så at have adgang til alle de forskellige betalingsting på én gang.

4 KOMMENTARER

  1. En skam det ser så fail ud. Ville have været fedt hvis det lignede et Ultima spil. Har som udgangspunkt meget lave forventninger til dette.