Bethesda har netop udgivet en live action trailer for deres kommende Fallout 76. Traileren lægger ikke skjul på, at Fallout 76 bryder med de vante rammer, ved at tilføje multiplayer-funktioner til den ellers vante single player-oplevelse.

Reaktionerne fra de første B.E.T.A.-sessioner har da også været blandede, hvor ingen helt tør smide de helt store roser efter spillet endnu. Særligt Polygon og VG24/7 har nogle gode gennemgange af det man kan forvente fra Fallout 76.

Ingen udgivelse på Nintendo Switch

Spillet udkommer den 14. november til PC, Xbox One og PlayStation 4. Holder du udkig efter en Nintendo Switch-version, skal du dog ikke holde vejret. Pete Hines fra Bethesda udtalte nemlig for nylig ved PAX i Australien, at Fallout 76 “wasn’t doable“, altså ikke var muligt, på den ellers populære konsol.

Han understreger dog i samme omgang, at samtlige udviklerhuse under Bethesda har Switch i overvejelserne når de arbejder på nye spil, og at Bethesda som virksomhed er utroligt begejstrede for maskinen.

“The Switch is something I can say with certainty that it’s a part of every conversation with every dev we have now about what we’re doing going forward because we consider it to be a viable platform. If the game will work on it, we want it to be on every platform possible. Fallout 76 is not because it just wasn’t doable. But honestly, there is no game in development that we haven’t had a conversation about [bringing it to Switch]. ‘Does this work on the Switch, do you have a plan for the Switch?’ It’s not a mandate. Everything we do has to be developer-led, but it’s something we want to make sure is on folks’ radar.”

Vi glæder os til at se om Fallout 76 kan leve op til sit bagkatalog, og levere en spiloplevelse som kan tilfredsstille både dem der søger single- og multiplayer.

1 kommentar