I var lynende hurtige i vores forum, til at bemærke at Bethesda har sat alle sejl ind på stort set alle sociale medier. Den ikoniske “Please Stand By”-skærm er ikke til at tage fejl af, og vi kan godt forvente en Fallout-relateret nyhed inden alt for længe – om ikke andet så i forbindelse med næste måneds store E3-messe i Los Angeles.

Hvad vi reelt set kan forvente, er endnu svært at vide. Det kan være Fallout 3: Remastered, en spin-off i stil med Fallout: New Vegas eller måske endda Fallout 5. Bethesda er gode til at spille med kortene tæt til kroppen, så indtil videre må det forblive gætværk.

Vi holder naturligvis også et vågent øje på Bethesda, og opdaterer så snart der er noget nyt.

13 KOMMENTARER

  1. Jeg studser over høvdingen man kan ane i toppen. Sidst de lavede dette nummer, til Fallout 4 afsløringen, der var det vault boy der var i toppen af billedet. Ret spændende, jeg glæder mig til de løfter sløret.

  2. Jeg tror ikke vault 76 var med i Fallout 3, så en remaster er ret sikkert udelukket. Jeg håber på et nyt stand-alone spil, måske i stil med New Vegas, som så kører på samme motor som Fallout 4.