STALKER 2 blev droppet tidligere på året, og GSC Game World er lige nu så godt som ikkeeksisterende. Udviklerne stiftede dog selv et nyt studie, hvor de nu er ved at udvikle det STALKER-inspirerede Survarium. Men hvad med rettighederne til STALKER? De er simpelthen for gode til, at de bare ligger ubrugte hen. Nu siger et nyt rygte, at Bethesda har sat sig på rettighederne. Rygtet stammer fra Rock, Paper, Shotgun, der har spottet den ukrainske blogger Sergey Galoykin fortælle, at Bethesda nu har ret til at lave et nyt STALKER-spil. Bethesda har ikke vedkendt sig rettighederne offentligt. Ifølge Galoykins kilde har Bethesda dog ikke alle rettighederne, da GSC Game World-ejeren Sergiy Grygorovych stadigvæk ejer “brandet”. Bethesda kan derfor ikke udvide universet som sådan. Men kilden siger, at Bethesda kommer med et multiplatforms STALKER-spil, der er bygget på Bethesdas egen teknologi, og ikke den fejlbehæftede motor GSC Game World selv arbejdede med. Rygterne er plausible, så vi vælger at tro, at Bethesda snart tager bladet fra munden.


























se det lyder lovende . . .