Der har åbenbart floreret et rygte om, at Fallout 76 vil følge i fodsporene på andre online-spil, ved at gå fra en engangsbetaling for spillet, og over til en free to play-model.

Segmentnext bragte i mandags et rygte om, at dette kunne være fremtiden for den relativt nye udgivelse, eftersom EB Games i Australien havde fjernet spillet fra deres butikshylder. Rygtet tog til, eftersom det ikke var EB Games egen beslutning, men et tilbagekald fra deres leverandør.

Bethesda har dog også bemærket rygtet, og har meldt prompte ud via Twitter, at der på ingen måde er hold i rygtet.

Det ville da også være en massiv mavepuster til de gamere, som har betalt nyprisen for små to måneder siden, og da ville kunne se sig gevaldigt snydt på pengepungen. Ser du derfor lignende rygter andre steder på nettet, så slå lige koldt vand i blodet.

8 KOMMENTARER

  1. Skulle lige til at skrive det..

    Lad os nu se. Der må være en grund til at de trækker alle standard versioner væk fra spil forretninger

  2. Der er mange rygter i omløb for tiden.

    Nogle snakker også om at COD: Black Ops 4: Blackout bliver free to play ligesom også med BF V: Firestorm (når det engang skal frigives).

  3. Fallout 76 har jo allerede en free-to-play model. Folk har så bare af besynderlige årsager valgt også at betale $60 for det oven i hatten.

    Det eneste negative ville være, at det gik op for spillets betalende kunder, hvor meget de har snydt dem selv.