Ejer du et VR-headset, er det slet ikke utænkeligt, at du har Beat Saber i din samling af spil. Det er i hvert fald et af de spil, som jeg oftest starter op, når jeg skal have et hurtigt Virtual Reality-fix med mit PS VR-headset.

Det har indtil videre været en noget enlig fornøjelse at spille, selvom det også er ganske underholdende at se andre spille. Det bliver der dog rådet bod på snart, da spillets officielle twitter-profil har annonceret, at en multiplayer-funktion er på vej til spillet.

Man kan skabe sin egen avatar, og derefter dyste mod andre lyssværdsfægtere i det rytmiske univers. Det virker som en tiltrængt tilføjelse til spillet, som indtil videre blot har budt på en high score-liste, når man skal sammenligne sig med andre spillere.

Multiplayer finder altså vej til Beat Saber den 13. oktober på samtlige VR-platforme, dog med en anelse usikkerhed om datoen også gør sig gældende netop for PS VR.

2 KOMMENTARER