DICE lavede helt om på, hvordan vi kunne spille multiplayer, da de udgav Battlefield 1942 tilbage i 2002, den 10. september for at være helt præcis. Det var et drømmescenarie, hvor vi både kunne spille fodfolk som i et standard FPS, og vi kunne bemande køretøjer, både og fly. Denne opskrift har DICE fulgt lige siden med enorm succes, og igennem tiden har de bragt glæde til mere end 50.000.000 spillere. Tiåret for Battlefield er sjovt nok også tyveåret for DICE selv. Så vi siger dobbelt op på tillykke til de svenske spilmagere. Om det er for at fejre jubilæet, ved vi ikke. Men Trendygamers har spottet en Battlefield 3 Premium Edition hos Amazon med en lanceringsdato den 15. september. Det ville passe meget godt med en afsløring ved GamesCom 2012. DICE er faktisk allerede igang med Battlefield 4, så de er nogle travle herrer.


























Battlefield 4 håber jeg virkelig kommer til at tage udgangs punkt i BF3 som jeg synes klart er det bedste af dem alle.
Jeg håber de skruer op for opdateringsfrekvensen i forhold til BF3.