Electronic Arts bekræfter i dag, at deres (og EA DICE’s) Battlefield: Bad Company vil være at finde i butikkerne fra den 23. juni 27. juni i Europa. Vi har senest bragt screenshots fra spillet i begyndelsen a sidste måned og det var efter en noget lang pause. Der vil også (i en begrænset periode) blive udsendt en “Gold Edition” af Battlefield: Bad Company, som bl.a. byder på ekstramateriale i form af “behind the scenes-video” samt ekstra filmklip for de særligt Battlefield-fanatiske gamere.
REDWOOD CITY, Californien – den 15. april, 2008 – Gør klar til guldfeberen! Den kommende sommer skal de store oplevelser findes foran skærmen. EA DICE, et spilstudie under Electronic Arts Inc., annoncerede i dag, at Battlefield: Bad Company™ sendes til butikkerne den 23. juni. Actionfans og gamere over hele verden vil få muligheden for at slutte sig til ‘B-kompagniet’ og blive en del af en lang række spændende og til tider brutale missioner, som fører dem gennem ørkener, byer og bjergkæder under jagten på ære og kolde kontanter. Spillerne vil både kunne opleve den fulde taktiske og destruktive kraft under den omfattende single player-kampagne eller gå online og kaste sig ud i de intense multiplayer-kampe, som kun Battlefield-holdet kan levere.

























