Det hører (heldigvis) stadigvæk til sjældenhederne, at vores afholdte spil bliver konverteret til film. Endnu sjældnere sker det, at de bliver til en Tv-serie. Men det sker nu, og sikkert ikke lige med en spilserie, som du umiddelbart ville have gættet. Battlefield: Bad Company lige nu ved at blive produceret som et Tv-show hos FOX. Serien kommer til at handle om de fire karakterer fra Bad Company, der netop har stoppet i hæren og skiftet over til den private sektor. Men det hele går selvfølgelig galt for dem, ganske som vi har set i både Bad Company 1 og 2. Faktisk kunne Bad Company passe enormt godt som en humoristisk Tv-serie, da spillene havde en gennemført god humor, og de fire soldater er nogle interessante og sjove personligheder. Tjek bare nedenstående trailer ud. Vi ville dog nok hellere have set et animeret show leveret i Frostbite. Det ville ikke være dumt!