Electronic Arts’ Battlefield 4 lander hos de danske gamere den 31. oktober. Du kan dog allerede nu på lørdag få en lille forsmag under årets DM i FIFA i Fodboldfabrikkens haller på Vesterbro i København. Electronic Arts er klar med den store kamp i form af 16 vs. 16 på Paracel Storm banen. er du ikke til FIFA, vil du stadig kunne se på kommende spil. Udover FIFA 14 vil også Ghosts’ Need for Speed: Rivals være klar til at du kan tage en omgang eller to. Vi vil være på pletten for at se nærmere på efterårets titler fra Electronic Arts.

























