Electronic Arts (EA) kom allerede i søndags til at bidrage med de første svage hentydninger til deres og EA DICE’s kommende Battlefield 4. I dag har de dog helt officielt taget bladet fra munden og smider lidt af et saftigt kødben i hovedet på de fleste gamere med action-tendenser. Skulle du have lyst til at forudbestille Medal of Honor (MoH): Warfighter Limited Edition, vil du helt automatisk få adgang til den kommende betatest af Battlefield 4. Du kommer dog til at vente lidt endnu, da Battlefield 4 først ventes klar til en sådan test i efteråret 2013. Vi kan, lidt velvilligt fortolket, ved samme lejlighed slå fast, at Battlefield 4 udkommer i efteråret (sent november) 2013 eller i det første kvartal af 2014. Medal of Honor: Warfighter behøver du dog ikke vente helt så længe på. Det udkommer den 26. oktober i år.
REDWOOD CITY, Californien – den 17. juli, 2012 – Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at man vil give spillere, der forudbestiller Medal of Honor™ Warfighter Limited Edition* inden spillets nordamerikanske lancering den 23. oktober, adgang til den eksklusive beta for Battlefield 4™ – det næste kapitel i DICE’s prisvindende skydespilsserie. Medal of Honor Warfighter, der ser ud til at blive vinterens mest autentiske skydespil, giver spillerne mulighed for at gå i fodsporene på nogle af verdens mest slagkraftige, effektive og disciplinerede soldater, mens de deltager i kampe, der er som taget direkte ud af den virkelige verdens avisoverskrifter. Med den banebrydende Frostbite™ 2-motor som fundament vil Medal of Honor Warfighter præsentere fremtidens teknologi på nutidens platforme med avancerede spiloplevelser, fantastisk grafik og et eksplosivt lyddesign. Læs mere …
Den eksklusive Battlefield 4-beta vil blive tilgængelig i løbet af efteråret, 2013. Yderligere detaljer om Battlefield 4 vil blive afsløret på et senere tidspunkt.
“Med Battlefield og Medal of Honor Warfighter vil hver enkelt spiller få en helt unik oplevelse med udgangspunkt i en fælles, teknologisk baggrund – Frostbite. Der vil være tale om foreningen af to af de hotteste skydespil i en effektfuld dobbeltoplevelse af både action, intensitet og skudklar underholdning,” sagde Frank Gibeau, leder af EA Labels.
Medal of Honor Warfighter, der er skrevet af amerikanske Tier 1-soldater under udstationering i udlandet, vil byde på årets mest autentiske, militære skydespilsoplevelse med inspiration fra virkelighedens krigere, virkelige missioner og virkelige steder. Med missioner, hvor man kommer til prøve alt fra at redde gidsler fra Abu Sayyaf’s base på Filippinerne til at angribe Al-Shabaab’s “piratby” på Somalia’s kyst, lader Medal of Honor Warfighter spillerne gå i fodsporene på nutidens dygtigste og mest veltrænede militærenheder, mens man forsøger at klare udfordringer, der trækker en direkte linje til den virkelige verdens terrortrusler. Medal of Honor Warfighter sender spillerne ud i digitale udgaver af en række af virkelighedens brændpunkter i spillets single player-player-del og introducerer desuden for første gang internationale Tier 1-enheder fra 10 forskellige lande som en del af den store multiplayer-oplevelse, der lader spillerne kæmpe for deres nationale stolthed online.
“Frostbite 2 er en fantastisk kraftfuld teknologi, der udfordrer os til at søge nye multiplayer-veje. Det unikke udgangspunkt med de international specialtropper i Medal of Honor Warfighter har inspireret os til at udvikle helt nye multiplayer-koncepter som fx “Fire Teams” og muligheden for at lade Tier 1-tropper fra hele verden tørne sammen i online-slag,” sagde Greg Goodrich, ledende producer på Medal of Honor.
Medal of Honor Warfighter, der udvikles af Danger Close Games, udkommer i Europa den 26. oktober, 2012, til Xbox 360®, PlayStation®3 og PC. Find yderligere information om Medal of Honor Warfighter på www.medalofhonor.com, få de seneste nyheder på www.facebook.com/medalofhonor eller følg os på Twitter på www.twitter.com/medalofhonor. Pressemateriale er tilgængeligt på www.info.ea.com.



























Malk mens koen er i live.. afsted!
Men men men…. Vi er jo slet ikke færdige med BF3…… Hvorfor allerede!?!?!?!?
#2 Chillaxe, der er stadig masser af tid, som du kan game BF3 i
MW3 solgte 3/4 mia. på under en uge, og folk var sikkert heller ikke færdige med MW2 eller BLOPS.
MW2 og BLOPS spilles mig bekendt også stadig i stor stil, ligesom Bad Company 2 vist også gør, så BF3 dør nok næppe, når BF4 rammer.
#2 Betaen STARTER efterår 2013, så spillet kommer nok først sidste måned 2013 eller første måned 2014. Ro på
folk har det med at glemme at der siden 2002 er udkommet 9 BF-spil, et par free2play bf-spil, plus udvidelser og dlc. Så det at de er gået igang med det næste kapitel er helt normalt. Og der er jo trodsalt stadigvæk lang tid til det næste.
#1 Jeg kan vitterligt ikke se hvad problemet er hvis spillet er godt?
Eller har du en eller anden uskreven regel om at man skal vente 4 år imellem hvert spil?
#7
Jeg tror #1 er gammel MW spiller som først lige er konverteret til BF, og da han har set hvor slemt det kan være når man malker en franchise i MW, så er han bange for at det samme sker med BF…
Men det er rigelig tid til næste BF spil. Bare rolig.
#7:
Det handler sikkert mere om, at han mener, at det næste Battlefield sker på bekostning af et helt nyt spil, hvilket måske også er rigtigt.
Hvis DICE ikke udviklede endnu et Battlefield-spil, ville de udvikle et andet spil. Og hvis man har stor tiltro til DICE, men er træt af Battlefield, kan det sagtens være frustrerende at se dem blive ved med at lave mere og mere Battlefield.
Jeg vil også langt hellere have et Mirror’s Edge 2 end et BF4. Jeg forventer – fra BF4 – endnu en 5-6 timers middelmådig, lineær historie og så en håndfuld nye multiplayer-baner og et par nye spiltyper og redesign af klasser, balance osv. Intet af det er nær så appellerende for mig som ME2 eller et helt nyt koncept.
Jeg kan så se på salgstal, at jeg er i kraftigt undertal, men sådan er spilbranchen desværre lige nu. :S
#7 Jeg har det bedst når det går +5 år for en titel. Det er så flyvsk og useriøst når man reelt set bare kører mere af det samme indhold i hovede på folk. Det er så destruktivt for fællesskabet og dedikationen til at lære indholdet at kende.
Det kan godt ske jeg efterhånden er for konkurrencemindet til den genre spil, men jeg fucking hader det Dice/EA har gang i med bf.. Det er præcis den samme tendens der gjorde jeg droppede MW, så jeg er bange for jeg bare giver op på forhånd.
Håber snart at det her militær fis dør ud! kunne da være super oplagt at se noget i middelalderen!!
#11 Age of Chivalry gør det sgu godt nok.