Lige i tide til lanceringen af Battlefield V, kan Xbox One-ejere se frem til at få et “gratis” eksemplar af sidste års Battlefield 1. Spillet er det klart mest profilerede i novembers Games With Gold, og Dennis smed da også karakteren 9 ud af 10 efter spillet i sin anmeldelse af PC-versionen sidste år. Indie-spillet Race the Sun bliver også tilgængeligt fra d. 16. november.

Af klassiske Xbox 360-titler byder november også på første spil i den over 10 år gamle serie, Assassin’s Creed, som trods ensformigt gameplay og cut-scenes der ikke kunne springes over, må betragtes som en relevant titel fra forrige konsolgeneration. Xbox-ejere bliver også beriget med Dante’s Inferno d. 16. november, og begge disse titler er naturligvis bagudkompatible på Xbox One.

Det er bestemt ikke et tosset udvalg, til årets næstsidste måned.

3 KOMMENTARER

  1. Jeg elsker, at EA altid giver de forrige titler væk i billige tilbud eller endda gratis, når de har en ny udgave på vej. Selvfølgelig indeholder de gamle spil en vis værdi, men EA smider dem i nakken på os, som betød de intet for dem…

  2. Jeg synes det er lidt fesent at det kommer med som Games with Gold, når EA praktisk talt næsten lige har “foræret” spillet væk. :-|

    #1: Sådan er det. Mejeriet skal jo holdes i gang. Ud med den gamle mælk, ind med den nye.

  3. #1 Det gør det vel teknisk set heller ikke? Det er den klassiske Bell-kurve vi er ovre i, og produktets livscyklus er jo så bare nået.

    Også selvom de tidligere spil i serien stadig har en ganske fin community, alt andet lige.