Det ellers ganske hastigt fremvoksende mundvand blev desværre afløst af lidt sørgelige miner, efter at have set dagens ellers sprudlende Batman: Arkham Knight trailer fra Warner Bros. og Rocksteady. Den lige over et minut lange trailer, som fremviser Batmobilens “Battle Mode” bliver nemlig afsluttet med et fint lille skilt, som nu varsler spillets ankomst i 2015 og ikke her i efteråret 2014, som vi tidligere havde fået oplyst. Derved slutter Batman: Arkham Knight sig til en række titler (bl.a The Order: 1886, The Witcher 3 The Division og også Steam Machines) , som her på det seneste er blevet udskudt til det kommende år. Det kan ikke undgå at gøre efterårsudgivelserne en smule mindre mangfoldige, men du kan da alligevel fornøje dig med dagens trailer, som vi har vedhæftet til nyheden her.

7 KOMMENTARER

  1. Gad vide om det er fordi de godt ved konsollerne ikke er så gode som de havde forventet?.

    Håber bare ikke PC versionen kommer til at lide

  2. Syntes efterhånden at mange af triple A bliver mere og mere kedelige, især i år.

    Jeg har også gået undgået Wolfenstein, Thief, ESO og Titan Fall. Når de kommer på tilbud kan man overveje at købe dem, men ikke før.

    Har det meget sjovere med de små indy spil.

  3. Well… det var måske forventet. Vi har set meget lidt fra det spil, så de er nok ikke helt langt nok.

    Eller også har en del udgivere set den meget omfattende kritik af Watch Dogs til PC, der er elendigt optimeret, og derefter valgt, at de ikke vil tage chancen.

    Sætter dog staidgvæk min lid til, at den 7. oktober leverer nok underholdningtil resten af året