Den episke musik vil få hårene til at rejse sig på enhver Baldur’s Gate fan, og en tåre vil måske finde vej frem fra de mandige tårekanaler. Overhaul Games har netop frigivet en kort gameplaytrailer fra Baldur’s Gate Enhanced Edition, og det er i den grad et kærligt gensyn med et savnet spil. Spillet er en opdatering af klassikeren fra 1998 med over 400 forbedringer, nye eventyr og spilmodes. Vi skulle oprindelig have haft det den 18. september, men datoen blev rykket til den 28. november. Det er heldigvis snart. Faktisk er det allerede i denne uge. Spillet rammer både PC, Mac og iOS. Android-versionen kommer, men datoen er endnu ikke lagt fast. Nyd traileren under nyheden. Ahhh… musikken. Lyt lige til musikken!


























hvad er det der er blevet enhanced ? kan ikke lige spotte det, det er også længe siden.
Samme her. Interfacet har fået nogle tweaks, men ellers ligner det en tynd omgang.
Ser sku lidt tarvelig ud.
umiddelbart kan jeg ikke se nogen grund til at skulle købe det igen. 1½ års udvikling bare for at lave baldurs gate 1 med forbedringerne fra 2’eren … Det eksisterer allerede i form af BG Tutu, lavet gratis af amatør modders.
Hvis vi talte om at købe hele baldurs gate serien i opgraderet version, så kunne jeg måske overtales, men at betale fuld pris x 2 for et spil jeg allerede ejer er godt nok aggresivt.
Jeg er ikke imponeret. Jeg må nok sætte mine forventninger til touch-udgaven ned.
Tror jeg køber det, om ikke andet for de 3 nye NPCS og områder.
Er opgraderingen ikke mest at man kan spille i højere opløsning? Har ikke fulgt så meget med, men BG handler ikke om hvordan det ser ud, men gameplay og nostalgi ;o)