Når Electronic Arts’ (EA) og Black Box’ Need for Speed The Run ankommer den 17. november her i Danmark, vil der være lidt ekstra at se på bag rattet. EA kan i dag fortælle, at de har lavet et markedsføringssamarbejde med Sports Illustrated (SI) og deres veldrejede badenymfer. Årets forsidemodel af SI’s Swimsuit-edition, Irina Shayk vil få en fin gæsterolle i Need for Speed The Run. Også hendes “kollaga”, Chrissy Teigen vil være at finde bag rattet i spillet. klik dig igennem nyheden for at få et uddrag af pressemeddelelsen samt et lille videointerview med både Shayk og Teigen.
Update: Electronic Arts har netop udsendt en lille trailer, hvor du kan både se og høre hvad de to kønne badenymfer har at sige om deres medvirken i Need for Speed The Run.
REDWOOD SHORES, Californien – den. 28. september, 2011 – Electronic Arts Inc. og Sports Illustrated annoncerede i dag de nærmere detaljer for et eksklusivt markedsføringssamarbejde mellem den internationalt anerkendte Need for Speed™-spilserie og Sports Illustrated’s (SI) legendariske Swimsuit-udgaver, der blander elementer fra mode- og spilverdenen med både biler og skønhed i en helt ny form for partnerskab. Aftalen betyder af forsidemodellen fra 2011-udgaven af SI’s Swimsuit-udgave, Irina Shayk, og hendes populære kollega, Chrissy Teigen, vil spille gæsteroller* i en af julehandlens mest imødesete spiludgivelser, Need for Speed™ The Run. Det actionfyldte bilspil tager spillerne med på et neglebidende spændende ræs på tværs af USA fra San Francisco til New York.
“Vi er meget glade for at samarbejde med Sports Illustrated om at præsentere julens største, hurtigste og mest sexede underholdningsbegivenhed med udgivelsen af Need for Speed The Run,” sagde Steve Seabolt, VP for globale branding-partnerskaber hos EA. “Med deres globale målgrupper og en kvalitetsstandard på samme niveau som den, vi stræber efter i vores spil, er Sports Illustrated den perfekte partner. Gamere, motorsportselskere og Sports Illustrated Swimsuit-elskere vil alle kunne se frem til at opleve Irina og Chrissy gå fra den fysiske til den digitale verden, når de indtager rollerne som barndomsveninder, der kæmper i et intenst ræs fra San Francisco til New York.”Irina Shayk, der var forsidemodel på 2011-udgaven af SI Swimsuit og Chrissy Teigen, som også optrådte i samme blad, spiller to af rollerne som barndomsveninderne, der konkurrerer mod hovedpersonen Jack, manden på flugt, i Need for Speed The Run.
“Der er kun ganske få virksomheder, som er i stand til at levere både spænding og nytænkning, hver eneste gang de lancerer et nyt produkt, og EA er en af de få. Derfor er det meget spændende, at SI Swimsuit nu bliver en del af det nyeste kapitel i Need for Speed-serien,” sagde Frank Wall, VP hos og udgiver af Sports Illustrated. “Jeg er overbevist om, at de mange millioner Swimsuit-fans vil se frem til at opleve Irina og Chrissy bag rattet, samtidig med at endnu flere kan blive introduceret til serien på en sjov og overraskende måde.”


























Og således er gamere endnu engang 12-årige drenge.
Jeg hader sådan noget nedladende markedsføring.
se på resten af spillet…?
well de kan jo ikk sælge lortet ved bare at sige gameplayet er godt..
Lol det er godt nok ved at være skidt. Nu skal de små drenge blive liderlige i bukserne.
Tag jer nu sammen EA. Det er jo ynkeligt.
#0
Kollaga?
Der menes vel kollega?
Er sgu skidt med alle de taste/stavefejl i nyhederne på DR.
Badetøjsmodeller lyder virkelig ucharmerende på dansk :p
Bikini lyder væsentlig frækkere, eller undertøjsmodeller.
1¤
Du kan ikke lide at være 12 år igen?
#6: Ved det. Morede mig bare over EA’s “fordanskede” pressemeddelelse og kunne ikke lade være med at bruge det