Der var en del Daily Rush’ere, som så med, da Awesome Games Done Quick (AGDQ) bød op til speedruns i et hav af forskellige spil i sidste uge. Festivalen samlede denne gang ind til Prevent Cancer Foundation og det blev en ret så stor succes.

Der blev indsamlet over $2.2 mio. fra 43.368 forskellige donatorer. Det er $1 mio. mere end ved den førte AGDQ-festival sidste år. Henover den seneste uge, har der været en række ganske underholdende fremvisninger, og især de seancer, hvor flere kæmper samtidigt, har været ganske populære. Specielt når alt ikke helt går efter planen. Du kan finde flere eksempler i vores forum og også (gen)se samtlige runs via AGDQ-siden på YouTube.

Summer Games Done Quick 2017 afholdes den 2 – 7. juli i Minneapolis og vil samle ind til Læger uden grænser. Indtil da, kan du fornøje dig med samtlige optagelser fra sidste uges marathon-forestilling.

2 KOMMENTARER

  1. Det bliver spændene at se hvor meget de indsamler til læger uden grænser. Jeg tror ikke den sag er lige så stort et trækplaster for donationer, som kræftbekæmpelse er. Kræft ligger bare de fleste lidt mere nært. Men det kan selvfølelig være at et øget kendskab til eventen opvejer det.