Konami har virkelig gjort sit i sine bestræbelser på at udradere samtlige minder om at Hideo Kojima nogensinde har arbejdet for dem. Mange gamere og branchefolk har dog fået en dårlig smag i munden over den infantile magtkamp, og den australske spil-retailer, JB, har nu gjort sit til at minde kunderne om, at Kojima-san altså fortjener hæder og ære for sit arbejde med Metal Gear Solid V: The Phantom Pain. Med hjemmelavede skilte påklistret de officielle spil-standere, er der altså her ingen tvivl om hvem der i virkeligheden har lagt muskler bag næste uges store udgivelse. Allan afventer i spænding sin kopi af spillet, så han kan levere en fyldestgørende anmeldelse. Du kan se flere billeder af initiativet hos Kotaku.

























