Åh, hvor kan vi glæde os på de australske gameres vegne. Nu får de snart deres længeventede 18+ Rating, så de kan komme til at spille de rigtig sjove og voldelige spil (alle ved at sjovhedsfaktoren = voldsniveau). The Australian Classification Board har netop færdigskrevet deres guidelines til bedømmelserne af spillene. Du kan læse dokumenterne i deres fulde længe, hvis du skulle have lyst. 18+ giver spillerne mulighed for at spille de mest voldelige spil, men The Australian Classification Board trækker grænsen ved realistisk brug af stoffer, opfordring til brug af stoffer som belønning, realistisk afbildning af sex eller seksuelle overgreb. Der er altså ikke frit slag i bolledejen for outrerede spil i Australien endnu. Men mon ikke 18+ nok skal dække over de vigtigste spiloplevelser i fremtiden?